Familien Raaby

08/26/2007 (12:53)

Uge 34: Onsdag

Gemt under: August 2007

I dag var jeg med Mor i Fredericia. Vi var nede og besøge Laura og hendes mor Betinna. De andre børn fra mavemøde klubben var der også. Det var sjovt at se som vi alle vokser. Ellers slapper vi bare af. Vi har nemlig nogle lange dage foran os.

Marie

08/26/2007 (12:51)

Uge 34: Tirsdag

Gemt under: August 2007

I dag skete der ikke så meget. Jeg havde lidt bøvl med maven igen. Jeg var i Bilka med Mor. Der sov jeg i liften. Da vi kom hjem havde jeg noget luft i maven, der ikke ville ud. Av av. Vi var lige på tur igen. Vi var inde og hente billeder af mig i Mors mave og billeder af Far, Faster og mine 2 onkler. Det ene billede af de voksne skulle Farmor have i 60 års fødselsdagsgave.

Marie

08/20/2007 (15:57)

Uge 34: Mandag

Gemt under: August 2007

I dag sov jeg ikke så godt om morgenen og formiddagen. Far vækkeur vækkede mig. Jeg sov selvfølgelig godt, da sundhedsplejersken kom. Hun hedder Lisa og var rigtig sød. Hun synes også at jeg var smadder sød. :) Jeg er vokset til 55,5 cm (dvs. + 3,5 cm) og jeg vejer 4100 g (dvs. + 550 g). Jeg har lidt luft i maven, så Mor skal være lidt mere obs på om jeg får bøvset godt, når jeg spiser. Ellers skulle de lave cykleøvelser med mine ben eller give mig massage på maven. Jeg har også været lidt urolig her i eftermiddag, men Mor fik mig da til at falde til ro.

Marie

08/20/2007 (15:51)

Uge 33: Søndag

Gemt under: August 2007

I dag sov vi længe. Mor og Far stod op kl. 11. Jeg vågnede først kl. 11.30. Det var dejligt synes Mor for hun nåede at få tøj på, spise morgenmad og hente avisen. Da jeg havde spist skulle vi på tur. Vi skulle helt til Engesvang. Mor og jeg kørte i bilen, mens Far ville køre på hans store MC. Jeg fik lov til at sidde på forsædet. Det var Oldemors familie, der havde familietræf. Sikke en masse mennesker. De synes alle sammen at jeg var vildt sød og lille. Det var lidt specielt for Mor at sidde og amme udenfor. Jeg var heldigvis godt puttet i dynen. Bagefter fik jeg en tør blev på i barnevognen. Da vi havde været i Engesvang nogle timer, kørte vi hjem til Oldemor. Der skulle de voksne grille. Min mad har Mor jo med overalt. Meget smart. :) Da vi kørte hjem, havde Mor glemt hendes jakke, så den måtte vi lige tilbage efter. Da vi kom hjem, så Far film. Mor og jeg gik ind i soveværelse for det er ikke til at sove, når Far griner.

Marie

08/20/2007 (15:44)

Uge 33: Lørdag

Gemt under: August 2007

Idag var Far og Asbjørn ude og ose. De kiggede på noget anlæg til Asbjørn. Bagefter hentede de Marianne og kom ud til Mor og jeg. De havde også “Pippi” med. Hun er ca. 6 uger ældre end mig. Hun er sørme en stor pige. Hun vejer over 1 kg mere end mig. Om aftenen så Mor og Far film på tv. Mor synes det var noget svært at amme og grine for jeg trak jo godt til, når jeg suttede.

Marie

08/18/2007 (15:52)

Uge 33: Fredag

Gemt under: August 2007

I dag var jeg i bad igen. Denne gang hjalp Far også til. Det synes han var sjovt. Jeg synes de var lidt for langsomme, så det fortalte jeg dem i høje toner. Mens Mor gav mig tøj på, redte far mit hår. Jeg fik strithår ligesom ham.

Jeg fik også mit første brev idag. Det var mit sygesikringsbevis. Eller som det hedder nu sundhedskort. Da Mor registrede på nettet, at jeg var blevet født, skrev hun samtidig, hvad jeg skulle hedde, nemlig Marie Raaby. Mor og Far har også ringet til kirken mht. hvornår jeg skal døbes. Så siger Mor, at jeg skal have vand i håret. Der er også ved at blive syet en speciel kjole til mig. Den glæder jeg mig til at få på. Så kommer jeg nok til at ligne en rigtig prinsesse.

 Marie

08/18/2007 (15:45)

Uge 33: Torsdag

Gemt under: August 2007

I dag var vi i Bredballe hos Farmor og Farfar. De har fået ung pige i huset. Det er Fars kusine Maj, der går på gymnasiet i Vejle. Hun har fødselsdag idag. Hun bliver 17 år. Hendes mor er også i Bredballe. Om aftenen kom hendes far og hendes storebror Jonas. Jonas fik jeg mig charmet ind på. Skal nok få en masse bejlere, når jeg bliver ældre. Jeg ved lige, hvordan jeg skal charmere fyrene.

Marie

08/18/2007 (15:39)

Uge 33: Onsdag

Gemt under: August 2007

I dag skete der ikke så meget. Jeg var med Mor i Hedensted for at handle. Vi nåede det lige mellem 2 byger. Inde i Rema 1000 mødte vi et par forældre, som Mor og Far havde snakket meget med på sygehuset. Deres Lucca blev født søndag aften. Det var sjovt at møde dem igen.

Marie

08/15/2007 (15:41)

Uge 33: Tirsdag

Gemt under: August 2007

I dag kørte vi til Bording for at besøge Oldemor Elsa. Hun havde slet ikke set mig. Kun på nogle billeder, som Farfar havde sendt til hende. Det var rigtigt hyggeligt. Far tog et par billeder af mig hos Oldemor. De skal nok komme ind på min billedeside på et eller andet tidspunkt, når Far får tid. Mor og Far havde taget kage med. De fik pizza til aftensmad. Jeg fik mit aftensmad hos Mor. Det er det bedste. :)
Marie

08/15/2007 (15:36)

Uge 33: Mandag

Gemt under: August 2007

I dag havde Mor og jeg en alene-dag hjemme. Så prøvede vi hvordan det vil være, når Far skal på arbejde igen. Far var ude for at lave bilen. Den skulle have ordnet bremser, nyt bundkar og ny airbag. Så nu er den i tip top stand igen.

Marie

« Forrige sideNæste side »