Uge 38: Torsdag
Idag havde vi besøg af Bedstemor og Bedstefar. Det var hyggeligt. De prøvede begge at give mig flaske efter at jeg havde fået bryst hos Mor. Jeg havde også lidt bøvl med min mave. Den bliver lidt mærkelig, når jeg skal have flaske. Det gjorde lidt ondt. Om eftermiddagen kom jeg i bad. Det var Bedstemor, der badede mig. Imens fortalte jeg hende lidt røverhistorier. Da jeg sov eftermiddagslur fik Mor og Far ordnet have. Bedstefar slog græs og klippede hæk, mens Bedstemor fejede indkørslen og fjernede ukrudt. Jeg sov, da de kørte hjem men vågnede lidt efter. Så fik jeg flaske til at sove på, men gad ikke sove før jeg også havde fået lidt bryst.
Marie