Januar 2008
Den 4. januar blev Marie vaccineret for 2. gang. Det gav noget feber som heldigvis toppede tidligt på aftenen. Lørdag begyndte hendes feber igen at stige og Farfar kom med noget Panodil Junior efter Jeg havde snakket med vagtlægen. Det hjalp sammen med en god lur. Marie blev også vejet og målt ved lægen og hun var 66 cm og 6,75 kg.
D. 16. vender hun sig første gang fra mave til ryg. Far var ikke hjemme, han var på skiferie med firmaet. Dagen efter tager Marie og Mor på mini-ferie hos Bedstemor og Bedstefar og hun triller meget fra mave til ryg.
D. 24. får hun klippet pandehår for første gang. Det var ved at gå ned over øjnene og trængte til det. Det var ikke nemt, men det gik.
D. 25. var vi til møde med den dagplejer, der skal have Marie i pasning i en måned til hun skal starte i Stordagplejen Legehuset.
D. 28. startede hun i dagpleje hos Birgitte. Hun var der fra 9-12. Det var også Mors 1. arbejdsdag efter barsel. Far skulle putte og bringe og hente i Dagpleje. Det gik fint. Den første uge var der kun Marie i Dagplejen.
D. 29. blev hun ½ år. Sikke da tiden flyver.
Vita
Ingen kommentar »
Ingen kommentarer endnu... Det kan jo starte med din, - udfyld formularen herunder!.
RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Skriv en kommentar